Billige fly til Marokko

PRISFINDER

Fra
Vælg lufthavn
Til
Prøv “Lissabon”
Vælg afrejsested og destination

Hvorfor rejse til Marokko

Så du ønsker et strejf af det eksotiske, et sted, som er lidt anderledes, men et feriemål, hvor du stadig kan få sand mellem tæerne, krystalklart vand og perfekt vejr både sommer og vinter? Vi synes, at det lyder som om, dit næste feriemål skal være Marokko. Dette nordafrikanske land er en smeltedigel af kulturer, som vil føre dig tilbage i tiden til en verden med travle souk'er, medinaer fra middelalderen og pladser med ildslugere, slangetæmmere og sødt duftende krydderier. Byer som Marrakech er bare perfekt for dem, som ønsker en anderledes ferie. Her kan du tilbringe formiddagen med at fordybe dig i gamle markeder, fordrive eftermiddagen med at slappe af i hammam'er og nyde mavedansere, akrobater og det berømte marokkanske køkken om aftenen. Samtidig med at det økonomiske kraftcenter Casablanca tilbyder turisterne landets anden side, med moderne indkøbscentre, barer på stranden og natklubber i vestlig stil. Alt sammen langt fra de billeder som filmen af samme navn fra 1940'erne fremkalder. Og stranden? Tja, det er her, Marokko skiller sig ud. Forestil dig uberørt gyldent sand, feriesteder som Agadir med alle tænkelige bekvemmeligheder og skønt vejr året rundt, og du har den perfekte opskrift på den strandferie, som du har ønsket dig. Det lyder næsten for godt til at være sandt; travle byer med kultur, store og moderne metropoler og masser af afslappende feriesteder ved stranden! Og lad os forresten ikke glemme priserne, som virkelig slår alle konkurrenternes. Og med en dejlig natur, som omfatter sneklædte bjerge, cedertræsskove, frugtbare grønne dale og de mange traditionelle berberlandsbyer, hvor livet leves som det er blevet i hundredvis af år, er Marokko et feriemål, som vil tilfredsstille enhver smag. Hurtig byferie, en afslappende uge ved stranden eller en længere rundtur i et af de mest eksotiske lande i verden - Marokko med alle dets mange ansigter vil helt sikkert ikke skuffe dig. Det eneste problem er at vælge den rigtige ferie for dig!

De viste priser er pr. person og baseret på to personer, som flyver på den samme booking