Hvorfor rejse til Østrig
Østrig – Mozarts fødested, jodling og selvfølgelig mænd i lederhosen. Landet er imidlertid meget forskelligt fra det land, som beskrives med disse billeder. Kun få steder i Europa kan tilbyde så meget stil, bravade og alsidighed som Østrig, når det gælder feriemuligheder. Både sommer og vinter tilbyder dette land et tag-selv-bord af turistmæssige traktementer, som omfatter byer på UNESCO's verdensarvsliste, middelalderlige bjerglandsbyer, Europas smukkeste landskab og nogle af verdens bedste skisportssteder. Det eneste, som mangler, er stranden, men hvem har brug for havet med de søer som Østrig har! Med sin beliggenhed i Centraleuropa var Østrig centrum for Habsburg-imperiet i århundreder, og den arv hænger ved. Vi kunne blive ved og ved med at tale om stedets arkitektoniske skønhed; de overdådige Habsburgske paladser i hovedstaden Wien, Salzburgs barokke slotte, brunkagehusene i Innsbruck eller eventyrbyen Graz – du forstår, hvad vi mener. Lad os bare sige sådan: Østrig har spandevis af ting, man falder i svime over, og vi ikke engang omtalt landskabet endnu! Der er måske ikke nogen strand, men der er masser af imponerende udsigter at se fra bjergene. Læg dertil en overflod af søer, hvor du kan køle af i sommermånederne, grønne kuperede bakker, endeløse vinmarker mod syd og skov så langt øjet rækker, og du har flere fotomuligheder, end du kan nå at forevige. Bag al den skønhed findes dog et meget moderne land, hvor natklubber med electro-musik ligger i skøn forenelighed ved siden af århundreder gamle caféer og dansefestivaler som akkompagnement til aftener i operaen. Hvor infrastrukturen er så effektiv, som du vil forvente i et germansk land, og hoteller og restauranter ved et og andet om førsteklasses betjening. Og hvis det er kultur, du er interesseret i, så tag til byerne, som har et væld af museer og kejserlig historie. Ingen rejseguide om Østrig vil selvfølgelig være komplet uden at nævne de berømte løjper. Skisportsstederne her er ikke så prætentiøse eller prangende som andre steder i Europa, og er generelt ikke så dyre som i Frankrig og Schweiz. Det sagt, vil du finde forholdene mindst lige så gode, og faciliteterne på skisportssteder som Kitzbühel er blandt de bedste i verden. Spørgsmålet er bare: ski eller snowboard?