Hvorfor rejse til Bukarest
Takket være easyJets billige direkte flyforbindelse til Bukarest, kan I nu tage en smuttur eller en længere ferierejse til hovedstaden i Rumænien siden 1862. Med strande og skisportssteder, såvel som fascinerende byer og pragtfuldt landskab at udforske, er Rumænien en attraktiv destination året rundt.
Med lange alléer og majestætiske bygninger var Bukarest tidligere kendt som 'Østens Paris', men arkitekturen led skade under Nicolae Ceausescus regime, selvom der stadig er meget at se og lave i Bukarest. Hans mest grandiose og høje gestus, Parlamentspaladset, er nu byens største turistattraktion.
Ceausescu befalede at flere end 40.000 indbyggere skulle genhuses for at bygge paladset ,og han rev en stor del af den historiske gamle bydel ned, og dermed 26 kirker. Byggeriet startede i 1984 med 20.000 håndværkere og 700 arkitekter, men var stadig langt fra færdigt, da Ceausescu blev henrettet i 1989.
I dag huser bygningen det rumænske parlament samt et internationalt konferencecenter. Det overgås kun af Pentagon-bygningen i størrelse, med 1.100 værelser, hvoraf det største har et forskydeligt tag, og kan bruges til helikopterlanding! Indeni er bygningen karakteristisk opulent, fuld af store håndbevægelser, og er en af de ting, som turister bør se.
De historiske bygninger i Bukarest bliver nu restaureret og de mange museer, gallerier og imponerende ortodokse kirker er værd et besøg. Revolutionspladsen og det pragtfulde centrale bibliotek er også et glimrende tidsfordriv. Om sommeren åbner de festlige udendørs ølstuer overalt i byen, og og der er fart på det spirende natteliv . Hvis du vil tage det lidt mere med ro, kan du besøge Cismigui-haven, det mest centralt beliggende grønne areal i Bukarest. Haven blev smukt udformet af Carl Meyer i det 19. århundrede, og har en pragtfuld sø i midten – et ideelt sted at padle rundt om sommeren og stå på skøjter om vinteren.
Hvert år i maj afholdes en international musikfestival. Europafest tiltrækker mere end 300 musikere fra over 50 forskellige lande, som spiller alt fra jazz, blues, rock og pop til klassisk musik. I december måned afholdes vinter gave-festivalen i det rumænske bondemuseum, det perfekte sted at gå på juleindkøb, med fremvisning af varer fra over 150 talentfulde lokale kunstnere.
Udenfor hovedstaden finder du et rigt og varieret landskab. Slotte på klippetoppe, historiske byer, de dramatiske Karpatiske bjerge og sandstrande ved kysten af Sortehavet, alt indenfor en rimelig køreafstand. Med talrige skisportssteder, hvor der er snegaranti om vinteren, og hvor de varme somre kan tilbringes med at soppe i Sortehavet, har du garanti for en forfriskende anderledes byferie eller længere ferierejse, hvis du vælger at flyve til Bukarest.