Hvorfor rejse til Basel
Byen Basel ligger, hvor Rhinen snor sig, og hvor tre lande mødes: Frankrig, Tyskland og Schweiz. Floden deler byen op i to dele, som er forbundet med hinanden via seks broer.
Den nordlige del af byen er hovedsagelig et industriområde. Her ligger de fleste af Schweiz’s kemiske og farmaceutiske virksomheder samt en stor del af landets urfabrikker.
De fleste turistseværdigheder finder du i den sydlige del af byen. Basel’s historie kan føres helt tilbage til det første århundrede f.Kr., da kelterne grundlagde en boplads på det, der nu er Cathedral Hill. Den har været beboet lige siden. Cathedral Hill har været kendt som et sted med religiøs tilbedelse siden det 8. århundrede, hvor ungarerne ødelagde Karl den Stores katedral under et angreb. Den nuværende bygning har stået her siden 1356, hvor den forrige romanske bygning blev genopbygget i gotisk stil efter et frygteligt jordskælv.
Markedspladsen er Basel’s hjerte, og her afholdes der hver dag et farverigt frugt-, grøntsags- og blomstermarked (ikke søndag). Det fantastiske Rathaus (rådhus) ligger på den ene side af torvet, og her har det ligget lige siden det 14. århundrede. Bygningen blev renoveret i det 17. århundrede, hvor den blev malet i de fantastiske røde og gyldne farver, som den har i dag.
Basel kan prale af at have det ældste universitet i Schweiz – grundlagt i 1460.
Byen er den ideelle base for udflugter til Schwarzwald, Jura-bjergene og Vogeserne. Der er masser af udendørsaktiviteter, for området gælder for at være fantastisk til vandreture, bjergbestigning, skisport, abseiling og hanggliding.
Hvis du vil have de sidste nye oplysninger om, hvor du skal tage hen, og hvad du skal se, så besøg Basel Tourismus.
Mulhouse ligger i den sydlige del af Alsace kun en halv times kørsel fra Basel (Schweiz), Freiburg (Tyskland) og EuroAirport lufthavnen, og kun en times kørsel fra Strasbourg.
Navnet Mulhouse nævnes for første gang i 803. I 1308 opnåede byen status som rigsstad og fortsatte med at være en uafhængig republik til 1798, hvilket var året for byens genforening med den Franske Republik. I løbet af det 19. århundrede blev Mulhouse en af landets rigeste industribyer. I dag er der begyndt at dukke nye industrisektorer op blandt de mere traditionelle industrier (bilindustri, elektromekanisk produktion, kemisk industri): computer integreret produktion, telekommunikation, industrielle serviceydelser til anvendelse i datalogien, den tekniske videnskab og miljøvidenskaben.
Byens historiske centrum er et besøg værd. Den imponerende middelalderlige “Place de la Réunion” og “Nouveau Quartier”, en række bygninger, der er et eksempel på arkitektonisk nytænkning i det 19. århundrede, er f.eks. vigtige beviser på Mulhouses historiske arv.
Her er masser af smukke museer, som f.eks. det nationale automobilmuseum, der er i verdensklasse, med Schlumpf samlingen; jernbanemuseet, La Cité du Train, og dets uforlignelige samling; stoftryksmuseet, der tager én tilbage til byens rige fortid; eller elektricitetsmuseet, Electropolis EDF, der er helliget elektriciteten. Det kan også være, at De har lyst til at gå en tur gennem en af byens smukke parker som f.eks. den zoologiske og botaniske have. Andre museer, der ligger lidt længere væk, vil sikkert også overraske Dem: tapetmuseet i Rixheim, Ecomusée i Ungersheim (et udendørs museum) og Wesserling Park – Tekstilmuseet i Husseren-Wesserling.
Hvert år finder der adskillige arrangementer sted i Mulhouse:
- Det internationale karneval (februar/marts) “Carnavaliers” fra hele Europa og det medvirkende publikum tager del i og morer sig med festaktiviteter, parader og andre aktiviteter.
- Automobilfestivalen (juli) En tredages begivenhed hvor 700 veteran- og vintagebiler udstilles. Festivalen afsluttes med et imponerende løb.
- Julemarked (fra slutningen af november til slutningen af december) Mulhouse - julesangenes og juletekstilernes land Julemarkedet afholdes på Place de la Réunion, i hjertet af det historiske centrum. Boder, der er juleudsmykket med specielle julelys, som er unikke for Alsace, giver en hjertevarmende stemning.
easyJet flyver til og fra den svejtsiske sektor af EuroAirport Basel-Mulhouse-Freiburg.
Lufthavnsinformation: 00 33 3 89 90 2511 eller 2512
Mistet bagage: se telefonnummeret til lufthavnsinformation. Genstande, som er mistet i lufthavnen eller på parkeringspladsen, vil blive opbevaret i tre måneder og kan afhentes dagligt mellem kl. 09.00 og 18.00.
Med bil
Basel: Følg A35 motorvejen til Basel’s centrum. Vejen er godt skiltet, og det tager ca. 15 minutter.
Mulhouse: Først ad A35 derefter ad A36 mod ‘Mulhouse Centrum’. Turen tager ca. en halv time i bil.
Med bus
Airline 50 kører mellem Basel centrum og lufthavnen. Kørselstiden er ca. 15 minutter.
Linje 755 (St Louis – Mulhouse) forbinder banegården og Mulhouse centrum med lufthavnen, EuroAirport. Turen tager ca. 45 minutter.
Med taxa
Prisen for en taxi fra lufthavnen til byens centrum er 35 CHF.
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.
Med tog
En særlig lufthavnsbus kører mellem togstationen i Basel og lufthavnen.
Linje 755 (St Louis – Mulhouse) forbinder Mulhouse banegård med EuroAirport lufthavnen.
| Kosovo statsborgere bør være klar over, at for at rejse fra Kosovo til Schweiz er den eneste gyldige form for dokumentation et gyldigt pas, som ikke er udløbet (plus visum hvis relevant/krævet). Hvis du planlægger at rejse ud af Schweiz og rejse til Kosovo og vende tilbage til Schweiz på et senere tidspunkt, bedes du derfor sørge for, at du har den gyldige dokumentation for at kunne vende tilbage. |