Billige fly til Slovenien

PRISFINDER

Fra
Vælg lufthavn
Til
Prøv “Lissabon”
Vælg afrejsested og destination

Hvorfor rejse til Slovenien

Lille og alligevel helt perfekt - Slovenien er et af Europas prægtige lande. En skønhed som er på højde med Schweiz, byer som konkurrerer med Østrigs, og priser, som ikke tømmer kassen. På alle måder perfekt! I dag kan man ikke tale om nye turistmål, uden at Slovenien bliver nævnt i samtalen på et tidspunkt. Det er måske nok lille, men dette iltre land beliggende syd for Østrig gør sig bemærket med dets fantastiske natur, billedskønne byer og dejlige, og billige skisportssteder. Og med en kort, men smuk middelhavskyst, feriesteder ned til søer og en lokalbefolkning, som nærmest falder på halen for at byde dig velkommen til deres smukke land, vil du snart forstå, hvorfor alle taler om Slovenien. Slovenien er det land i Europa med flest skove efter Sverige og Finland, og er bare helt i top, hvad naturskønne områder angår. Vi taler om bjergudsigter, som ville få Schweiz til at rødme, usandsynligt grønne floddale, gletsjersøer omgivet af middelalderslotte og vinbeklædte bakker. Og lad os endelig ikke glemme den krystalklare kyststrækning med de mange fiskerlandsbyer i italiensk stil og feriesteder som Piran og Portoroz. Hånd-i-hånd med det smukke udendørs vil du finde aktiviteter nok her, som vil passe selv de mest hårdkogte vovehalse. Cykelture, vandreture, white water rafting eller paragliding - det er alt sammen her. Det vanskelige består i at beslutte, hvad man skal vælge. Og byerne? Tja, de er nu heller ikke så dårlige; faktisk er de fantastiske. Hovedstaden Ljubljana er som en mindre kopi af Wien. Renæssance, barok og art nouveau i en skøn blanding af kulturelle fornøjelser og familievenlige aktiviteter i nogle af de mest idylliske omgivelser, du nogensinde vil opleve. Tilbring formiddagen med at vandre i de billedskønne gader og eftermiddagen med at lege i et vandland. Og når du ikke sidder og slapper af på en café i hovedstaden, kan du besøge den venetianske kystby Koper, beundre arkitekturen i Sloveniens næststørste by Maribor, som ser tysk ud, eller gå rundt i Celjes middelaldergader. Ligegyldigt hvilken ferie du vælger at holde i Slovenien, er en ting helt sikker, du vil tale om det i årevis.

Byer i Slovenien

Tilsvarende lande

De viste priser er pr. person og baseret på to personer, som flyver på den samme booking