Når du besøger Dresden, kan det absolut anbefales at gå en tur rundt i Großer Garten (Den store have). Denne smukke have med et lille slot i midten ligger kun få minutter fra centrum og er et sted, som de lokale ofte besøger for at slappe af, gå en tur, løbe på rulleskøjter eller sejle en tur i en lille robåd på Carolasee.
Efter en lang dag med sightseeing kan du få en uforglemmelig oplevelse i Semper operaen, men det er en god idé at bestille billetter forud. Der ligger mange restauranter spredt over hele byen, så du får ingen problemer med at finde et sted at spise – tværtimod kan det blive svært ved at vælge! Hvis du besøger den østlige del af byen, kan du finde mange pudsige caféer og Volkshäuser, som serverer fantastisk mad.
Lufthavnsinformation
Dresden Lufthavn har sin egen frakørsel fra motorvej A4. Herfra tager det kun et par minutter at komme til Dresden lufthavnsterminal. Lufthavnen ligger ca. 9 kilometer fra centrum, og turen tager ca. 20 minutter.
Med tog
Der kører dobbeltdækkertog hver halve time til centrum fra undergrundsstationen under terminalbygningen. En enkeltbillet til centrum koster €1,90 (gyldig i S-Bahn, sporvogn og bus). Billetterne kan købes i billetautomaten på stationen og ved informationsskranken i lufthavnens ankomstterminal.
Med bus
Busstoppestedet ligger lige uden for terminalbygningen. En enkeltbillet til centrum koster €1,90 (gyldig i S-Bahn, sporvogn og bus). Billetterne kan købes i billetautomaten på stationen og ved informationsskranken i lufthavnens ankomstterminal.
Med taxa
Taxaholdepladsen ligger uden for terminalbygningen.