Hvorfor rejse til Bournemouth
Denne charmerende og billedskønne kystby er kendt for sin 10 km lange og gyldne strand. Den travle bymidte har et stort udvalg af barer og restauranter, hvor man kan fordrive de lune aftener. Byen har også et bredt udbud af små specialforretninger og kædebutikker, der vil holde Dem beskæftiget hele dagen lang. Lidt nord for byen finder De Castlepoint Shopping Centre, et helt nyt indkøbscenter i to etager. Her er alle de største og bedste butikker samlet, så De kan shoppe til De segner!
Men glem nu ikke den smukke strandstrækning, der følger bugten, Bournemouth ligger ved. Hvad enten De er til beachvolley, kajaksejlads, windsurfing, speedbåde (prøv Shockwave speedbåden for ren spænding!), kitesurfing eller katamaransejlads – så har Bournemouth det hele! De kan selvfølgelig også bare ligge og nyde livet på stranden med lidt solbadning. Hvis det er seriøs afslapning, De er ude efter, bør De besøge Alum Chine Beach; her kan De forkæle Dem selv med en bred vifte af holistiske terapier.
Dorsets kystlinie er med på listen over verdens mest værdifulde kulturarve som et “World Heritage Site”, på grund af dens fossilområder, fantastiske jordskred og tårnhøje klippeskrænter, hvilket også har gjort den fortjent til det kærlige tilnavn ”Jurassics kystlinie”.
Længere væk
Ikke så langt fra Bournemouth ligger New Forest. Her i den ældgamle skov strejfer ponyer og kvæg rundt og græsser, og her lever også mange vilde rådyr. Landskabet er unikt, da det praktisk talt har ligget uberørt siden middelalderen. Det er et fantastisk område til gå- og vandreture.
I nærheden ligger den smukke by Christchurch, hvis historie går helt tilbage til bronzealderen. I dag har byen en charmerende bymidte med en stærk middelalderlig indflydelse. Byen er perfekt til en afslappende endagstur.
easyJet flyver til og fra Bournemouth lufthavn, som har én passagerterminal. Lufthavnen ligger nord for Bournemouths bymidte, og det tager ti til femten minutter at køre dertil i bil.
I bil
Passagerer, der kører til lufthavnen fra London-området, bør tage M3 motorvejen i sydgående retning mod Southampton, og derefter køre i vestlig retning mod Bournemouth, hvor M27og M3 støder sammen.
Passagerer, der kommer fra Sydøstengland, bør tage M27 motorvejen via A27. Ved New Forest bliver M27 til A31; drej ind på A338 og følg skiltene til Bournemouth. Tag derefter B3073-afkørslen til Bournemouth lufthavn.
Bournemouth lufthavn har tre parkeringsområder for passagerer. Parkeringsområde 3 bruges til aflevering og afhentning af passagerer og ligger tættest på terminalen. Priser: op til 10 minutter er gratis; op til en time koster 1 GBP; op til to timer koster 2 GBP; op til tre timer koster 3,25 GBP. Parkeringsområde 1 og 2 er både til korttids- og langtidsparkering og ligger nogle minutters gang fra passagerterminalen. Priser: op til en time 0,80 GBP; op til to timer 1,40 GBP; op til tre timer 1,90 GBP. De bedes venligst se www.flybournemouth.com angående priser for længere ophold.
Med bus
Bournemouth lufthavnsbussen kører hver time mellem kl. 07.00 og kl. 19.00, og er en direkte forbindelse mellem Bournemouth Lufthavn og Bournemouth, og videre med lokaltog, busser og rutebiler. Rejsetiden er 15 minutter, og en enkeltbillet for voksne koster £4 (€6).
Med tog
Der er ingen togstation ved Bournemouth lufthavn, men der er regelmæssige busafgange, der forbinder lufthavnen med Bournemouth Travel Interchange (se ovenfor). Togstationen ligger ca. 9 km fra lufthavnen. Der er hurtigtog med regelmæssige afgange til Southampton og London. Virgin Rail og Connex South Central opererer også fra denne station.
Med taxa
Der holder taxaer uden for passagerterminalen. Taxaer, der er godkendt af lufthavnen, står klar ved alle flyankomster.
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.