Hvorfor rejse til Jersey
Jersey er den sydligste ø af De Britiske Øer og den største af Kanaløerne. Denne lille ø, der ligger blot 22 km fra den franske kyst, har meget at byde på. Selvom Jersey kun er en lille ø, er der 72 km kyst. Sydkysten byder på sandede bugter, der er perfekte til vandsport såsom wakeboarding, vandski, jetski og windsurfing, mens nordkysten er en klippekyst , der har fantastiske dykkersteder og muligheder for fiskeri. Desuden er der et imponerende net af stier, hvor gæsterne kan gå hele øen rundt.
Øen er vært for mange festivaller i løbet af året, så der er lidt for enhver smag. Jersey MG Owners Club Spring Rally er en årligt tilbagevendende begivenhed i maj. For hvert år er der flere og flere bilejere, der viser deres funklende biler frem, mens der foregår mange andre motorkøretøjsaktiviteter. Liberation Festival foregår i maj måned, og her fejrer øboerne befrielsen fra besætningsmagten under anden verdenskrig. Der er mange aktiviteter og begivenheder – bla. kulturtreks og adgang til bunkere fra anden verdenskrig, der normalt ikke er åbne for offentligheden. ‘Liberation Day’ er den 9. maj, hvor der er mindegudstjeneste, og øboerne fejrer frihed, forsoning og velstand med en "afternoon tea" danse- og madfestival.
Jersey's historie er påvirket af øens strategiske placering mellem Frankrigs nordkyst og Englands sydkyst. Øens registrerede historie strækker sig over tusind år.
Der findes tegn på bosættelser fra bronzealderen og den tidlige jernalder mange steder rundt omkring på øen. Der er arkæologiske fund, som peger på romersk indflydelse, især på forbjerget Le Pinacle, Les Landes, hvor rester af en primitiv bygning kan henføres til romersk tempeltilbedelse.
I det 9. århundrede blev Jersey, som tidligere var under engelsk herredømme under navnet Angia, udsat for vikingernes indflydelse og blev en af de "Normanniske øer". Selve navnet Jersey stammer fra vikingerne: den nordiske endelse -ey for ø finder vi mange steder på de nordeuropæiske kyster. I år 933 blev øen så indlemmet i hertugdømmet Normandiet af den normanniske hertug William Longsword. Hans efterfølger William Erobreren erobrerede England i 1066, hvilket medførte, at én monark regerede over hertugdømmet Normandiet og det engelske kongedømme. De normanniske hertuger havde store ejendomsbesiddelser på øen, og de normanniske familier, der boede på deres godser, grundlagde mange af de historiske normanniske-franske familienavne. Handel lagde grundstenen for velstanden godt hjulpet på vej af neutraliteten mellem England og Frankrig. På Jersey prægede landbruget, fiskeriet, skibsbyggeriet og fremstilling af uldvarer det daglige liv, indtil de forbedrede transportforbindelser i det nittende århundrede bragte turismen til øen.
easyJet flyver til og fra Jersey Airport, som ligger ca. 6,5 km fra St Helier.
I bil
Du kan komme til lufthavnen via B36. Kør fra St Helier ad A2, drej fra til A12, og tag frakørslen til lufthavnen. Bemærk, at fartgrænsen på hele øen er 64 km/t.
Med bus
Bus nr. 15 kører med regelmæssige intervaller mellem lufthavnen og busstationen i St. Helier. Busstoppestedet ligger lige uden for passagerterminalen. Du finder de nøjagtige tidsplaner og oplysninger om billettakster på www.mybus.je.
Med taxa
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.
Taxaholdepladsen ligger uden for ankomsthallen. Der er fire faste takster, som afhænger af tidspunkt og dag. På helligdage gælder den tredje og fjerde pristakst, afhængig af tidspunktet for hvornår du skal bruge taxaen. Disse takster opdateres årligt.
Det koster ca. £10 at køre i taxa til St. Helier.