Hvorfor rejse til Malaga
Malaga er den største kystby i Andalusien, og samtidig en oprindelig og typisk andalusisk by. Morerne besatte byen indtil midten af det femtende århundrede, og dens mangfoldige historie har efterladt sine mærker i midtbyen, omkring Alcazaba. Det er værd at besøge det nærliggende slot, som i dag er et traditionelt Parador (opholdshjem) med en enestående udsigt. Der findes en imponerende park i Calle de Alameda, med en af de mest berømte botaniske samlinger i Europa.
Pablo Picasso er byens mest berømte søn, og der findes flere gallerier, som udstiller hans arbejder. De kan også besøge hans fødested i Plaza Merced, som i dag rummer et arkiv om hans liv og arbejde.
Malaga er også et sted, hvor man kan spise godt. Valgene er grænseløse, og De bør ikke undlade at bede om "pescaito frito" og tapas.
Costa del Sol har uendelige og skønne, velholdte strande. Den østlige del af Costa del Sol er mest klippeagtig - De skal tage til Nerja, en typisk fiskerlandsby, som er omgivet af turiststeder.
Vest for Costa del Sol, mod Cadiz, er kysten blevet meget udviklet: Torremolinos, Fuengirola og Estepona er attraktive feriesteder med rene sandstrande og et stort udvalg af hoteller og restauranter, samt en enestående vifte af underholdningsmuligheder. I Torremolinos bør man besøge la Carihuela, det oprindelige fiskerområde. Marbella er et lukseriøst ferieområde. Der findes få steder som kan slå Marbellas sportsaktiviteter: tennis i verdensklasse, søsport og golf, med mere end femten golfbaner.
Det helt ultimative i kystlivet er Puerto Banus, stedet hvor man kan blive set og se verden passere.
Lufthavnstelefon: +34 952 04 84 84.
Med bil
Lufthavnen ligger 11 kilometer sydvest for Malaga. Følg skiltene, når De har forladt lufthavnsområdet.
Der er parkeringsmuligheder tæt ved terminalbygningen.
Med taxa
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.
Taxa'erne holder lige uden for ankomsthallen, men vær opmærksom på at der ikke tages for meget, ved at se på siden, der er påhæftet muren, som viser rejsemål og priser. Ellers kan taxaer hyres direkte på gaden, eller på bestemte holdepladser, og de viser et grønt lys når de er ledige. Turen ind til byens centrum tager ca. 20 minutter.
Med tog
Togstationen ligger 5 minutters gang fra ankomsthallen (llegados). Gå en etage op til afgangshallen (salidas), tag en hvilken som helst udgang og følg Ferrocarril-skiltene i højre side. De kan løse billet på toget. Togene kører hver halve time til Fuengirola mod vest, og Malaga mod øst. Hvis De skal til Malaga, så husk at stå af på den sidste staion, Centro-Alameda, og ikke det forrige stop Malaga-Renfe, som vil føre Dem til hovedbanegården, som ligger godt 20 minutters gang fra byens centrum. Der er forbindelse mellem lufthavnen og byens centrum hvert 30. minut.
Med bus
Busser til Malaga afgår fra en holdeplads uden for ankomsthallen hver halve time (fra 6.30 morgen til 23.30 aften). Der går busser til alle kystens feriesteder, og dagligt adskillige til de indenlandske byer, bl.a. til Ronda, Mijas og Antequera, som De kan tage fra Malagas busstation på Paseo de los Tilos (95 235 00 61), eller fra de større kystbyer, som f.eks. Torremolinos og Calle Hoyo (95 238 24 19).
Færger
De kan tage en færge fra Malaga til Melilla, som drives af Trasmediterranea (95 222 48 83). En kortere rute til Marokko går fra Algeciras til Ceuta (11+ timer) og Tanger, via Gibraltar (21+ timer), som drives af ISNASA (956 65 37 06). Der er dagligt flere færger, som afgår fra Benalmadena Port til Fuengirola og Malaga. Ring til Costasol Cruceros (952 44 48 81) vedrørende tider.