Hvorfor rejse til Mallorca
Palma er Mallorcas elegante og kosmopolitiske hovedstad. Øen er den største af de Baleariske Øer, og kendt for sine strande, klimaet, samt de kulturelle og traditionelle specialiteter.
Palmas varme klima har gjort byen til et populært rejsemål året rundt. De kan bruge tiden på at blive solbrændt på en af strandene, eller slentre langs havnepromenaden med dens maleriske fiskerbåde, der skvulper ved siden af luksusyachterne. Havnepromenaden domineres af den enestående gotiske katedral, der blev restaureret i 1902 af Antoni Gaudi, den berømte og kontroversielle katalonske arkitekt.
På dage, hvor De har stor energi, kan De deltage i mange af de sportsgrene, der er masser af i Palma - vindsurfing, vandski, golf, eller bruge en dag i Aquacity, en af øens største vandlande. De får måske også lyst til at prøve en af øens mange fine restauranter ved marinaen, og opleve noget af det lokale køkken, samt afslutte aftenen i en af Palmas livlige barer, diskoteker eller klubber.
Palmabugten har noget for alle, lige fra designer-forretninger på Avinguda del Rei Jaume Ill til sigøjnermarkeder. Eller måske besøge Baratillo om søndagen, byens berømte og livlige loppemarked.
Lufthavnstelefon: +34 971 789 099.
Med bil
Ti minutter ad motorvejen til det centrale Palma, seks minutter til den ydre ringvej, som omslutter byen, og som giver nem adgang til alle områder i vest og nord. Eller kør mod Llucmajor og Manacor for at komme til øens østlige del. Alle retninger er godt afmærkede med skilte i lufthavnen.
Der er parkeringsmuligheder tæt ved terminalen.
Med taxa
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.
De kan hyre en taxa direkte uden for ankomsthallen. Priserne er faste til alle dele af øen, og iøjnefaldende vist på et opslagsskilt. Eksempler: Port Andratx EUR 35,46; Cala Ratjada EUR 60,70; Port Pollença EUR 49,88; Palma Nova EUR 21,64; Soller EUR 35,46.Taxaerne holder uden for terminalbygningen.
Med bus
Der kører en regelmæssig rute mellem lufthavnen og det centrale Palma hvert 20. minut mellem 7.45 morgen og 22.05 aften. Ruten starter kl. 6.10 om morgenen og den sidste bus afgår kl. 1 om natten. Billetter EUR 1,80. Tog: Forbindelserne drøftes stadig.