Hvorfor rejse til Murcia
Byen Murcia har en ældgammel historie, der kan føres tilbage til begyndelsen af det niende århundrede.
Murcia har arabiske rødder, og tidligere var det en dominerende by inden for handel og militær. Der er ikke mange synlige tegn på det arabiske herredømme i Murcia ud over dele af bymuren og historiske fund, der kan ses på det arkæologiske museum.
Byen, som den ser ud i dag, blev grundlagt under kristent herredømme, hvilket der er synlige tegn på overalt. To af de største veje gennem byen er en levende påmindelse om middelalderens festlige aktiviteter med mange flotte bygninger langs med gaderne. I det 18. århundrede oplevede Murcia en voldsom vækst, der fik byen til at brede sig langt ud over de gamle bymure. Mange smukke barokkirker blev bygget i de nye dele af byen. Katedralen er byens mest fornemme religiøse bygning. Den er bygget over mange århundreder og har derfor mange forskellige arkitektoniske stilarter. Den mest iøjnefaldende er den barokke forside, den gotiske Puerta de los Apóstoles, og renæssancens indflydelse i Junterón kapellet. Den storslåede bygning er omgivet af andre eksempler på arkitektur fra det 18. århundrede, blandt andet det episkopale palads. Lidt længere væk er gaderne fyldt med arkitektur fra det 19. århundrede, hvoraf kasinoet er det mest spektakulære eksempel.
Længere væk
Costa Calida har lange, hvide sandstrande og små skjulte bugter. Mange små fiskelandsbyer ligger spredt langs kysten med fantastiske fiskerestauranter, der serverer dagens fangst. Livlige havne, som Mazzarón, sørger for masser af underholdning i de lange sommernætter. Netop denne kyststrækning er et paradis for vandsportsudøvere, og mange firmaer tilbyder muligheder for sejlads, jetski, vandski, windsurfing, kanosejlads og endda dragesurfing.
Du kan også rejse ind i landet til Sierra Espuña, hvor slotte, forter og klostre ligger gemt i områdets store skove. Der er gode muligheder for at vandre, klatre, white water rafte, cykle, ride, campere og i det hele taget holde en aktiv ferie.
Der er kun få offentlige transportmuligheder mellem San Javier lufthavnen og Murcia, så vi vil råde dig til at leje en bil, så du kan komme rundt. Få en god pris på leje af bil.
Med bil
San Javier lufthavnen ligger 47 km fra Murcia, og det tager ca. 25 minutter via den dobbelte trafikvej Murcia-San Javier.
Parkering: Direkte uden for terminalen. Gratis, uanset varighed.
Med taxa
Fra Murcia: 42 EUR. Fra Torrevieja: 25 Euro. Fra Cartagena: 30 EUR.
Forudbestil din transport til og fra lufthavnen med easyJet’s partner Holiday Taxis. Ankom til dit bestemmelsessted med stil, og nyd at have din egen personlige service.
Med bus
Der kører specialbus, latbus nummer 73, mellem San Javier lufthavnen og busstationen i Murcia. Afgange fra lufthavnen til Murcia: 17.15, 20.15 og 21.30. Afgange fra Murcia til San Javier lufthavnen: 18.05, 21.05 og 22.20. Turen koster ca. syv Euro.